Vi var 4 kajakpadlere fra Danmark: Bo fra Vordingborg, - Erik fra Stevns, - Otto fra Strøby og jeg selv fra Hårlev. Vi havde besluttet at padle fra Ilullisat op til Sarqaq og tilbage igen sommeren 2007. Nu var dagen kommet og vi er lige landet med flyveren i Illussat. Vore kajakker er kommet med skib i forvejen. Vi gik ned til Royal Arctic A/S og ganske som forventet lå kajakkerne og ventede i containeren. Vi fik dem udleveret og kunne begynde at pakke dem ud. De var jo emballeret i kasser, for ikke at tage skade under transporten. De var da også ganske ubeskadigede. Det tog nogen tid, men endelig var vi klar til at søsætte dem. Det store spørgsmål var hvor? Der var langt ned til vandet inde i havnen. Efter nogen søgen Ødt vi en lejder ned til en lille flåde midt i havnen. Men havnen var fyldt med isklodser, så vi stort set ikke kunne se vandet. Jeg fik skubbet så meget is væk, så jeg kunne få kajakke n i vandet. Men jeg kunne næsten ikke få padlen i Jeg ventede til der kom en fiskerbåd ud, og lagde mig bag den, men jeg skulle være hurtig for isen lukkede sig meget hurtigt igen. Uden for havnen ventede jeg på de andre. Der gik meget lang tid, for Bo havde sat sin kajak i vandet i den anden ende af havnen. Endelig var vi samlet, og kunne begynde sejladsen. Vi skulle hele tiden skubbe isklodser vak, for at komme frem. - Det gjorde det ikke nemmere, at det var meget tåget og derfor kunne vi ikke se om der længere ude var mere eller mindre is. Vi knoklede bare på, og kunne ude i tågen høre de store isbjerge kælve med bulder og brag, men ingenting kunne vi se. Så vi sad hele tiden og ventede det værste. Det blev ved, så da vi kom til Bredebugten, padlede vi ind her, for at slippe for isen. Vi padlede helt ned i bunden, hvor der er en elv. Så kunne vi få vand, og der var også plads til teltene. Det har e fterhånden været en lang dag, så vi gik i seng, da vi havde spist. Der kom nogen sejiende for at fiske, da vi var gået til ro. De vækkede Bo og fortalte at kajakkerne var ved at blive taget af tidevandet. Bo og Otto måtte ud og bære dem længere op..

Op til en stille dag.
Vi kom afsted kl. 7,30. Der stod en flok ørreder og ventede på at det blev højvande, så de kunne komme op i elven og Byde. Da vi kom ud af Bredebugten, kom vi ud i al isen igen. Den var dog ikke så kompakt som i går. Vi padlede rask afsted mellem store isbjerge i havblik, og nåede ud til byen Rodebay, hvor vi holdt frokost og så lidt på bygden. Da vi padlede videre, var det blæst lidt op. Vi havde planer om at padle op til en fangerhytte og overnatte der. Men da vinden tog til måtte vi stoppe ca. 15 km. Ør. Her hvor vi er gået i land er der myg, kemikker og knott. Det kan ikke blive meget værre. Men solen skinner og jeg har lige været ude og bade, - koldt men dejligt (+3 gr.), men i solen er der nok + 25 gr. Vi er pakket ind med myggenet overalt. Jeg gik en tur i fjeldet og opdagede en gammel tørvehytte, - godt nok noget forfalden. På tilbagevejen hørte jeg et blå s fra en hval ude i fjorden. Erik, som stod længere oppe, havde set halen da den dykkede ned. Vi kunne følge den en tid - den var på vej nordpå.

Det har regnet hele natten, det er diset og +5 gr.
Men inden vi fik pakket faerdig var solen fremme, og der kom en flok grønlandssæler. De masede rundt og lavede et farligt spektakel i vandet. Det er meget stille, så vi padlede lige over den første store bugt. Efter første pynt kunne vi se ind til indlandsisen og to store gletchere. Vi padlede i smaragdgrønt vand mellem store isklodser. Det sidste stykke var næsten umuligt at komme igennem, men vi fik mast os ind imellem ismasserne. Vi kan padle ind igennem et strømfald, -ind i en sø der lå bag og var godt beskyttet af en stor morænekant ud til gletcheren. Her er vi i sikkerhed mod is og store bølger fra kælvende isbjerge. Til gengæld er her så mange myg, så det ikke er til at holde ud. Vi gik en tur op til bræen, men der er lige så mange myg der. Her mødte vi en dansk par. Pigen var gårdmandsdatter fra Stevns og Erik, som e r lærer, havde halt hende i skolen. Det er lige før jeg ønsker vind, så myggene ikke kan flyve. Fredag d. 20.07.2007 Op til sol og +7 gr. Det er i dag vi skal på vandretur til indlandsisen, og det blev noget af en tur. Vi fulgte bræen det første stykke. Vi kunne høre, hvordan den hele tiden var i bevægelse. Det gav nogle ordentlige drøn derfra. Efterhånden var vi højere oppe end bræen. Den er svundet meget på de 5 år, siden jeg så den sidst. Men vi skulle højere op og længere ind. Hver gang vi torede, at vi var oppe, så skulle vi ned og på ny op over en morænevold. Det gentog sig mindst fire gange og var hårdt for de slatne kajakben vi har. Endelig kom den sidste top - og det var den sidste morænekant. Nu kunne vi sidde på kanten og se ud over indlandsisen, mens vi spiste vores mad. Med ca. 800 km. bredde og 3 km. tykkelse var der megen is at se på . Vi skulle naturligvis ud og trampe på den og kravle op på nogle af tinderne. Jeg havde isøkse og stiegeis med, så jeg rigtig kunne bestige toppe. Vi gik et langt stykke på isen, og gik så igen ind på fjeldet for at komme tilbage til teltene. Vi valgte at følge en elv, men det var nu ikke så nemt. Tre gange stod vi på afgrundens rand og måtte Øde nye alternative ruter ned. Endelig kunne vi se lejren og begyndte den sidste halsbrækkende nedstigning. Efter 8 timer og 25 km. var vi tilbage, godt trætte og svedige. Jeg gik ned for at bade, men der var så mange myg, at det kun blev til et fodbad. Efter vi havde spist gik vi i seng, godt brugte.

VKV - AB Vituddens Kanotvarv
Kanotvägen 2, S-593 38 Västervik | Emejl vitudden@bredband.net | Tel. 0490-21950 | Fax 0490-42633