GrØnland Sommeren 2007
(4)
Lørdag d. 28.07.2007
Søndag d. 29.07.2007
Mandag d. 30.07.2007
Tirsdag d. 31.07.2007
Op kl. 7,30. +10 gr. Og nogen vind. Det har været varmt hele natten.
Vi går og lurer noget på vejret. Der har været linseformede skyer, og det kan være et forvarsel på noget føn-vind oppe fra indlandsisen. Det kan betyde vindstyrke 20-30 m. i sek. Det skulle vi jo nødig ud i. Vi udsatte starten en time, for at se om det blev til noget. Der skete dog ikke rigtig noget, så vi padlede afsted, først lige over fjorden og ind i Smallesund. Det er her, vi kan komme i land og holde en pause inden det næste lange stykke. Vi padler videre og ind imellem kommer der nogle varme vindpust, og så er der koldt lige efter. Meget mærkeligt land.
Nu er der lavvande, så vi kan komme ind i land. Der er lidt strand og en elv, - så kan vi få vand. En havørn kredser højt oppe.
Der er 15 km. endnu til vores mål for i dag, og vejret bliver hele tiden bedre. Vi når land og får teltene op, men vi hele tiden bliver plaget af myg. Otto prøvede med bål, men røgen generede dem ilske.
Kl. 21,15 kunne vi ikke klare mere og gik i teltene.
Op kl. 6,30 til +6 gr. Overskyet og det regner lidt ind imellem.
Men myg, knott og kvægfluer er endnu ikke stået op, så vi har da morgenen for os selv. Vi kom afsted i havblik med de flotteste vandspejlinger. På kortet kunne vi se, at vi passerede nogle gamle bosætninger.
Vi så et kors, - det måtte være her vi kunne komme i land. Vi begyndte opstigningen og mødte nogle rester af gamle tørvehytter. Der var langt op til kirkegården, men da vi kom frem var der mange grave, så det havde været en boplads med mange folk.
Da vi kom afsted igen, havde vi modvind, men på et tidspunkt kom
en lille bugt med læ, hvor vi spiste frokost.
Da vi padlede videre, havde vi et par jagtfalke hængende over os,
d.v.s. der var tre. To hvide og en grå. De fulgte med næsten til Ata,
som er en nedlagd bygd. Da vi gik i land kom et par grønlændere og
hjalp os med at bære kajakkerme i land.
Der lå nogle store isbjerge lige udenfor bygden. Grønlænderne var bange for at isbjergene skulle kælve, så vi skulle væk fra stranden hurtigst muligt.
Årsagen til at de var her var, at der blev sejlet turister herud til nogle hytter som kunne lejes. Så grønlænderne tog imod og sørgede for folk derude.
Her ligger også en fangerhytte, og da det begyndte at regne gik vi derind, og bliver det ikke tørvejr, bliver vi her og sover.
Op kl. 6,30, +7gr. Det er tåget og vi et sigt på under 100m.
Vi sov alle i fangerhytten i nat. Da vi pakkede kajakkerne, kom vor grønlandske ven, og vi fik meget at vide om hunde, is og turister.
Vi kom afsted i tæt tåge, ned langs Arveprinsens sejlland. Efter ca. 10 km skulle vi krydse over Atasund. Vi har stille vand, men kan ikke se noget, så vi padlede efter kompasset og kom fint over, - ramte lige ved Kangerdluarssund, så det var bare at følge kysten, og vi gik ind for at spise. Da vi kom i gang igen, var tågen blevet tættere. To gange padlede vi ind i en bugt og troede vi var kommet til Qtermiungu-fjorden, hvor der ligger en fangerhytte. Nå, endelig var det den rigtige fjord og vi kom i land.
Ikke længe efter sad Erik ude i kajakken og fiskede. Han fangede nu ikke noget, så det bliver frysetørret mad igen i dag.
Otto var i vandet, og jeg lavede kaffe til os alle, inden vi gik i seng.
Op kl. 6,30 - gråvejr og blæsende.
Vi forlod fangerhytten og padlede ud gennem fjorden tilbage til Ata-fjorden. Vi hørte blåset fra en hval, men den var langt ude i fjorden. Der var to hvaler, og nu ændrede de kurs, - svømmede lige mod os. De dykkede ned under min kajak, og jeg sad spændt og ventede på, hvor de ville komme op. De kom op et stykke foran.
Nu svømmede de synkront side om side, - op på en gang, - blåse, ned igen, blåse for tredje gang, - ryggen godt i vejret, op med haterne og et dybt dyk. Så var de væk 5-7 minutter, så gentog det hele sig.
Pludselig blåser de lige bag Bo. Jeg lå lidt længere fremme og blev noget forskrækket. De kom lige mod mig, stille glidende gennem vandet, tættere og tættere på. Jeg sad klar med mit kamera - de passerede så tæt, at jeg kunne røre ved den ene. Jeg nåede at se, at den ene havde en flænge på ryggen ca. 20 cm. Lang.
De blev ved med at følge med os, - de svømmede ikke ret stærkt, så vi kunne sagtens følge med. Snart var de foran, så var de imellem os og vi fulgtes ad i nok en halv time. Tiden står stille! Man er bare i nuet. Der blev taget mange billeder, men vore veje skiltes, da vi skulle ind i Påkitsoq-fjorden, og de skulle videre tid i Diskobugten.
Vi skal ind i et strømsted, og der skal vi helst komme mens det er højvande, for ellers kan vi ikke komme ind på grund af stærk strøm, og det har vi prøvet.
Vi fandt stedet og der var indadgående strøm, så ingen problemer her.
Vi kom ind i en smal fjord, med høje fjelde på begge sider og ikke til at komme i land, så vi måtte bare holde på i modvind og modstrøm. Vi havde ikke været i gang længe, før vi blev mindre kritiske med hvor vi ville ind. Nu skulle vi bare ind, når lejlighed bød sig, og endelig lykkedes det os at komme ind og få et tiltrængt hvil og noget mad.
Det blev en kort pause, for vi kom hurtigt til at fryse. Afsted igen, først genrem en sø, så ind i en smal kanal. Nu havde vi efterhånden en stærk strøm oppe fra gletcheren. Endelig kom vi tid i den sidste sø med lodrette fjeldsider, men så gik Otto på grund. Vandet er mælehvidt af sand fra gletcheren, så vi troede at her var flere hundrede meter dybt. Og så var der 10-20 cm. Det varede ikke længe før alle havde problemer.
Vi fandt hovedløbet og måtte hele tiden have padlen nede på bunden, for at mærke om der blev lavt. Da vi rundede det nærte hjørne, - så lå her det fineste sand! Store sandklitter blæst op ad fjeldet. Det så helt unaturligt tid her langt inde i fjeldet. Vi kæmpede med at komme ind til land, - det var ikke så ligetil, - vi skulle jo geme have kajakkeme med. Endelig lykkedes det at komme i land - lige ved en elv. Heldigt, for vi manglede vand. Om aftenen gik Erik, Otto og jeg op på en fjeldtop. Herfra kunne vi se ind til bræen og indlandsisen. Der skal vi ind i morgen.
Vel ned måtte vi kæmpe med myg, knott og kemik.