GrØnland Sommeren 2007
(3)
Tirsdag d. 24.07.2007
Onsdag d. 25.07.2007
Torsdag d. 26.07.2007
Fredag d. 27.07.2007
Op kl. 7 - +6 gr., sol, og jeg begyndte dagen med et morgenbad.
Vi gik ind til bygden for at handle, og fandt et sted hvor man kunne få et varmt bad, så det prøver jeg nok i løbet af dagen.
Bo fik sit reparationssæt til kajakken og gik i gang med det store
projekt. Det blev et helt pænt resultat.
Det har været den helt store badedag. Både vi og vores tøj er
blevet rent. Og vi har været hos købmanden et par gange, - han har
det bedste rugbrød jeg har smagt.
Erik og Otto er gået i seng.
Bo og jeg går en sidste aftentur i bygden for at tage nogle solnedgangsbilleder, inden vi også skal i seng. På vejen tilbage, var vi på besøg i kirken, - en meget fin og lavloftet kirke.
Op kl. 7, til en kold vind fra øst.
Vi skal i dag ud til en dyndvulkan! Et sted, som Erik kender fra sin tid
som rejseleder her i Grønland. Vi padlede nord forbi Qarqaq, - vi
skulle ud til en bugt med en elv rode i bunden. Vi kom til bugten - en
rigtig mudderbugt. Vandet var helt brunt. Vi kom ikke langt ind i
bugten, for der var meget lavvandet.
Vi padlede så langt vi kunne, stod ud og trak kajakkerne efter os! Det var håbløst, så jeg gik ind til land gennem al mudderet, - hentede en sten og gik tilbage til kajakken og bandt den fast til stenen. Bo havde trukket sin kajak over til min og bandt også sin fast.
Så vadede vi gennem al mudderet igen og havde snart mudder overalt.
Otto var padlet ind et andet sted, så han slap for al svineriet. Erik sad ude i sin kajak og ventede på højvande.
Vi havde taget maden med ind, og da vi havde spist, var Erik træt af at vente på tidevandet og kom også ind.
Vi gik ind i landet, så vi kunne se Dyndvulkanen. Der var nu ikke meget at se på, så Bo og jeg gik tilbage til stranden, mens Otto og Erik gik ind til vulkanen, som nærmest var en jordhøj med græs på.
Vi ventede på at vandet skulle stige. Endelig kom det tilbage og vi kunne padle hjem mellem nogle kæmpestore isbjerge.
Vi nåede tilbage inden købmanden lukkede. Desværre var de ved at vaske gulvet, da vi kom med frisk mudder under støvlerne. Vi havde ellers vasket dem og tørret dem af på måtten, men lige lidt hjalp det. Så vi undskyldte mange gange.
Da vi endelig kom tilbage til lejren og kunne slappe af, så vi et isbjerg der kælvede. Et stort stykke faldt af og isbjerget væltede rundt.
Kælver gør de hele tiden, - det er ikke til at se hvor det sker. Inden vi gik i seng, kunne Otto meddele at det +6 gr.
Op til +7 gr., - sol og vindstille.
Erik og Otto ville gå en heldagstur i fjeldet. Bo og jeg ville til
Krutlisat, - en gammel mineby, som blev lukket af den danske stat i
1972.
Vi gik ind til bygden ved vandposten og kom i snak med en grønlænder, og fortalte ham om vores ønske om at blive sejlet over til byen. Han kendte en, som havde tid til det. Vi aftalte, at vi gik ned til købmanden, så kunne han bare sende "sin mand" derned. Det varede ikke længe før der kom en grønlænder, som godt ville sejle os derover for kr. 600,00 t/r. Der er ca. 50 km. derover, så det blev noget af en tur.
Da vi kom derover, aftale vi med vor skipper, at han ventede på os i et gult hus. Og så gik vi på opdagelse.
Det viste sig at have været en stor og velfungerende by. Her var en stor børnehave, skole, hospital, møbelforretning, centralvarme i
mange huse, og der var et lille museum med de ting der var efterladt
i husene. Der var også gadelygter - ca. 40 huse stod tomme. To af
dem var til at overnatte i. I det ene boede der nogle børn fra
børnehjemmet i Ilullisat, som var på lejrskole. Efter at have tilbragt et
par timer derovre, sejlede vi hjem igen. På hjemturen, lige inden
Qargaq, indhentede vi Otto. Han var på vej tilbage til lejren og havde
været ude at fiske. Han var kommet ned af fjeldet før Erik, som også
kom nu, så alle var samlet. Om aftenen kom en franskmand på
besøg. Han havde padlet rundt deroppe i mange somre, - havde
været mange steder og viste en masse billeder han havde taget.
Det begyndte at regne, og der er lovet kuling fra i nat. Vi sikrede teltene og bandt kajakkerme fast til nogle store sten. Så må vi håbe det er nok?
Op til +5 gr. Og det har regnet hele natten. Det blæser, med ilske kulig som lovet.
Vi pakkede sammen og begyndte hjemturen. Det så næsten umuligt ud på grund af isen, men vi viste, at hvor der er en vilje, er der en vej. Det var bare at finde den.
Men sikke nogle isbjerge vi padlede imellem. Et lignede et isorgel, et andet havde et stort blåt tårn. Jeg har efterhånden set mange isbjerge, men aldrig så smukt som disse - det er helt ubeskriveligt. Det kunne der skrives en masse om, men ord kan aldrig hamle op med virkeligheden. Det skal opleves i en kajak når solen skinner og isen knitrer. Det er Grønland. Efter 15 km. gik vi i land til en madpause på en sandstrand. Men det begyndte at blæse, så det blev en kort pause.
Vi skulle over en større bugt, hvor isen blev presset ind af vinden. Bo padlede langt ude mellem de store isbjerge. Jeg holdt kursen og tænkte, at der jo altid er hul til en kajak. Otto og Erik valgte at padle længere inde mod kysten - her kan isbjerge jo ikke komme ind.
Det viste sig, at min teori ikke holdt her. Lige meget hvor jeg forsøgte, blev jeg mødt af en mur af is. Jeg søgte længere ind. Så kom Otto og Erik fra den anden side, - de søgte ud, for de havde heller ikke kunne finde en åbning. Nu var vi tre til at lede, og endelig viste der sig en lille åbning, hvor en kajak akkurat kunne sno sig igennem.
Bo var begyndt at blive urolig, - hvor blev vi af? Han var nået til land og kravlet op på fjeldet, for at se efter os.
Der var gået lang tid med at padle rundt mellem alle isbjergene og ingen vegne komme. Nu var der vand igen, men lige inden Qarqaq lå et isbjerg, - jeg vil gætte på det var ca. 500 m på hver led og ca. 30 m over havet.
Vi padlede om til "vores gamle plads", - nåede til købmanden, som havde åbnet efter branden og holdt brandudsalg på nogle af varene. Vi vidste bare ikke på hvilke. Erik havde købt hellefisk på havnen, så det skal være vores aftensmad.
Vejret er igen blevet varmere, - vi er oppe på +15 gr.. Så Otto og jeg har lige været i vandet, som er rigtig dejlig koldt.